Salgs- og leveringsbetingelser

Groupimport ApS

1. Anvendelse og gyldighed

  • 1.1. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle tilbud, salg og leverancer fra Groupimport ApS (CVR-nr.: 46046722), medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt mellem parterne.
  • 1.2. Købers eventuelle indkøbsbetingelser eller modstående vilkår er ikke bindende for Groupimport ApS, uanset om disse fremgår af købers ordre eller korrespondance.
  • 1.3. Aftaler gælder udelukkende for salg til erhvervsdrivende (B2B).

2. Tilbud, ordrer og aftaleindgåelse

  • 2.1. Tilbud fra Groupimport ApS er gældende i 14 dage fra tilbudsdatoen, medmindre andet fremgår skriftligt af tilbuddet.
  • 2.2. En bindende aftale er først indgået, når køber har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Groupimport ApS, eller når levering har fundet sted.
  • 2.3. Oplysninger i produktinformationer, brochurer, prislister, tekniske tegninger og specifikationer er orienterende og er kun bindende i det omfang, de udtrykkeligt er indarbejdet i aftalen.

3. Priser og betaling

  • 3.1. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusive moms, gældende afgifter, fragt, emballage og forsikring, medmindre andet er skriftligt aftalt.
  • 3.2. Groupimport ApS forbeholder sig retten til at regulere priser i tilfælde af væsentlige ændringer i valutakurser, fragtrater, toldsatser, råvarepriser eller andre udefrakommende omkostninger uden for Groupimport ApS’ kontrol.
  • 3.3. Betaling afgives i sin helhed ved ordreafgivelse, medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt med Groupimport ApS. Ordren igangsættes/behandles først efter modtagelse af betaling.
  • 3.4. Ved eventuel forsinket betaling beregnes en morarente på 1,5 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, samt et lovbestemt rykkergebyr og kompensationsbeløb.

4. Ejendomsforbehold

  • 4.1. De solgte varer og maskiner forbliver Groupimport ApS’ ejendom, indtil hele købesummen inklusive renter, omkostninger og eventuelle leveringsudgifter er fuldt ud betalt.

5. Levering og leveringstid

  • 5.1. Levering sker Ex Works (EXW jf. Incoterms 2020) fra Groupimport ApS’ adresse/lager, medmindre andet fremgår skriftligt af ordrebekræftelsen.
  • 5.2. Leveringstid angives på ordrebekræftelsen. Den angivne leveringstid er skønsmæssige forventninger og med forbehold for rettidig levering fra underleverandører, transportører og fabrikant.
  • 5.3. Risikoen for varen/maskinen overgår til køber ved afhentning eller ved overdragelse til fremmed fragtfører.
  • 5.4. En forsinkelse berettiger ikke køber til at hæve handlen eller kræve erstatning, medmindre forsinkelsen overstiger 30 dage fra det på ordrebekræftelsen angivne leveringstidspunkt og skyldes grov uagtsomhed fra Groupimport ApS.

6. Undersøgelsespligt og reklamation

  • 6.1. Køber har pligt til straks ved modtagelsen, og senest inden for 2 arbejdsdage, grundigt at undersøge det leverede for mangler og transportskader.
  • 6.2. Synlige skader eller mangler skal noteres på fragtbrevet ved modtagelsen og skriftligt anmeldes til Groupimport ApS uden ugrundet ophold.
  • 6.3. Reklamation over ikke-synlige mangler skal ske skriftligt inden for 8 dage efter, at manglen blev eller burde være opdaget, og senest inden for den i pkt. 7 nævnte reklamationsfrist.
  • 6.4. Anmeldes mangler ikke rettidigt, mister køber enhver adgang til at gøre mangelsbeføjelser gældende.

7. Garanti og mangler

  • 7.1. Groupimport ApS yder 12 måneders reklamationsret fra leveringsdatoen på fabriksnye maskiner/komponenter for fabrikations- og materialefejl.
  • 7.2. Garantien omfatter alene levering af reservedele (ombytning eller reparation af den defekte del). Arbejdsløn, kørsel, fragt og andre følgeomkostninger i forbindelse med udskiftningen dækkes ikke af Groupimport ApS.
  • 7.3. Reklamationsretten omfatter ikke:
  • Almindelig slitage, sliddele (f.eks. bælter, tænder, filtre, slanger) samt skader som følge af mangelfuld vedligeholdelse, forkert betjening, overbelastning eller anvendelse i strid med manual/instruktioner.
  • Ændringer eller uautoriserede reparationer udført på det leverede uden skriftlig godkendelse.
  • Brugte maskiner og udstyr, som sælges som beset uden nogen form for garanti, medmindre andet er skriftligt aftalt.

8. Ansvarsbegrænsning

  • 8.1. Groupimport ApS’ erstatningsansvar kan i intet tilfælde overstige det fakturerede beløb for den solgte vare/maskine.
  • 8.2. Groupimport ApS hæfter under ingen omstændigheder for driftstab, avancetab, tidstab eller andre indirekte tab som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

9. Produktansvar

  • 9.1. Groupimport ApS er alene ansvarlig for produktskade i det omfang, det følger af ufravigelig lovgivning.
  • 9.2. Groupimport ApS er ikke ansvarlig for skade forvoldt af det solgte på fast ejendom eller løsøre, der opstår, mens produktet er i købers besiddelse, eller på produkter, der fremstilles af køber.
  • 9.3. Groupimport ApS er i intet tilfælde ansvarlig for erhvervsmæssige indirekte tab eller følgeskader.

10. Force Majeure

  • 10.1. Groupimport ApS er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, såfremt dette skyldes omstændigheder uden for selskabets rimelige kontrol (force majeure), herunder krig, optøjer, strejke, lockout, ildsvåde, naturkatastrofer, epidemier/pandemier, valutarestriktioner, import-/eksportforbud, svigtende transportforbindelser eller manglende/forsinkede leverancer fra underleverandører.

11. Lovvalg og værneting

  • 11.1. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med aftalen eller nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret (med undtagelse af den internationale købelov, CISG).
  • 11.2. Tvister skal indbringes for Groupimport ApS’ til enhver tid værende hjemting (ordinære danske domstole).